lego_logo

LEGO-butikken i Bredebro

På Toosbuys Torv finder du, udover verdens største ECCO-butik, en butik fyldt med farverige byggeklodser. LEGO har nemlig sin helt egen butik i Bredebro, hvor der kan handles kreativt legetøj til både de store og de små.

I butikken finder du blandt andet:

  • LEGO DUPLO
  • LEGO Architecture
  • LEGO Creator Expert

Der er altså noget for enhver smag, og for et ethvert byggeniveau. Mens børnene kan lære gennem leg med de store og flotte DUPLO-klodser, som naturligvis er sikre for selv de mindste, kan de voksne bygge et af verdens arkitektoniske mesterværker med LEGO Architecture.


LEGO fra det store lærred

I vores LEGO-store kan du også finde byggesæt baseret på nogle af LEGOs mest kendte film. Du kan tage på stjerneeventyr i selskab med selveste Luke Skywalker, Darth Vader og Yoda eller du kan bringe dine yndlings-Marvel-superhelte til live.

LEGO Star Wars fra Disney samt LEGO Super Heroes fra Marvel og DC Comics er alle repræsenteret i vores store legeunivers af en butik. Leder du efter en specifik helt, så spørg gerne vores hjælpsomme personale.


Leg godt med de kendte LEGO-temaer

Både drenge og piger kan bruge deres fantasi til at bygge lige det, de har lyst til. Med et bredt udvalg, der strækker sig fra LEGO Friends til LEGO Princess, og fra LEGO Ninjago til LEGO City, er der byggeklodser til alle – i alle aldre.

Er du i tvivl om, hvorvidt vi har byggeklodser til et tema eller en bestemt serie, så spørg os gerne til råds i butikken.


LEGO Limited Edition

Til den helt store samler, vil der være en afdeling med udvalgte LEGO Ultimate Collector Series-æsker. Det er særligt detaljerede, unikke og udfordrende sæt, der er udviklet til de lidt mere erfarne byggere. Disse byggesæt leveres alle i speciallavede æsker.

LEGO har som bekendt ingen alder. Derfor garanterer vi, at uanset hvor ung eller gammel du er, hvor legesyg du er og hvor ”klodset” du er, at du kan finde et byggesæt lige til dit niveau. Vi glæder os til at byde jer velkommen i LEGO-butikken i Bredebro.


www.lego.com/
Mandag - fredag 9.30 - 17.30
Lørdag 9.30 - 14.00