Hvornår er der jagtsæson?

Jagttegnet er der styr på, og nu er du helt klar til at skyde jagten i gang. Men hvornår er der egentlig jagtsæson? Læs med her, hvor vi også hjælper dig med at blive klædt godt på til den nye jagtsæson.
Desværre kan vi ikke give noget entydigt svar på, hvornår jagtsæsonen starter, da det afhænger af, hvad du vil jage, og hvilken kommune du befinder dig i. For de fleste vildtarters vedkommende løber jagtsæsonen dog fra september til og med januar, og jagten må kun finde sted mellem solopgang og solnedgang. Ænder og gæs er dog undtagelsen, da de må jages i tiden fra 1,5 time før solopgang og til 1,5 time efter solnedgang.

Jagttiderne bliver fastsat af Miljøministeren og har til formål at sikre, at dyrene har fred i yngletiden, hvor de har æg eller unger. Inden du går på jagt, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i jagttiderne, og ikke mindst at du gør det løbende, da der ofte sker rekvision af jagttiderne.

Du finder et overblik over jagttiderne her:

https://www.jaegerforbundet.dk/jagt/regler-og-sikkerhed/jagttider/

Og så lige et ekstra lille tip: Det er muligt at få dit jagttegn på din mobiltelefon. På den måde slipper du for at have din pung med på jagt og skåner miljøet for unødig produktion af plast.

Du skal blot logge på Mit Jagttegn og gå ind på din profil. Her skal du bekræfte, at du ønsker et digitalt jagttegn. Herefter downloader du appen Digitalt Jagttegn og logger på med MitID.

Hvor må man gå på jagt?

Det kan være svært at overskue, hvor man må gå på jagt. Som nyjæger kan du med fordel melde dig ind i en jagtforening. Her er der gode jagtmuligheder, ligesom du kan støtte dig op af jægere med mere erfaring. Du kan også vælge at leje jagt på det kommercielle jagtlejermarked.

Vil du klædes bedst muligt på til jagtsæsonen, så kig gerne ind forbi Klindt Jagt og Outdoor. Her er der noget for alle med interesse i jagt, fiskeri og friluftsliv.

I butikken finder du blandt andet følgende mærker:

  • Fjällräven
  • Deerhunter
  • Härkila
  • Aigle
  • Seeland
  • Zeiss
  • Nikon
  • Laksen

Henning og Helle Klindt, som driver butikken, står klar med gode råd og vejledning, så du kommer hjem med det helt rigtige.

Tilbage er der kun at ønske dig al muligt held og lykke med den kommende jagtsæson.